Thailand: Vores sidste destination

Som nævnt i sidste indlæg, afsluttede vi Vietnam på bedste vis med en masse øl og godt selskab – det resulterede i 1,5 times søvn og et overhørt vækkeur. Vi vågnede heldigvis i tide, men dog meget senere end vi havde planlagt, så vi fik lige pludselig travlt med at komme i tøjet. Vi fik hurtigt fat i en taxi, men på grund af trafik blev stemning mere og mere intens som tiden gik.

Vi nåede det heldigvis 😆

Eftersom vi ikke nåede at få noget morgenmad, var Burger King vores redning til både sulten og tømmermændene

Vi nåede heller ikke at skifte tøj, så vi kom afsted i vores nattøj :))

Igen igen måtte Pernille bukke under for sine trofaste tømmermænd.

Efter vores lille flyvetur ankom vi til Bangkok omkring middagstid, hvor vi fik checket ind på vores hostel. Vi havde besluttet os for ikke at bruge ret mange dage i Bangkok, da vi gerne ville hurtigt videre til Chiang Mai. Af den grund skulle vi selvfølgelig se så meget af byen som muligt, før vi rejste videre.

En tuk-tuk var selvfølgelig det bedste valg af transportmiddel.

Vi er efterhånden blevet ret kulturelle, og skulle derfor også prøve at tænde en røgelsespind i et af templerne.

På besøg ved en af byen store attraktioner; Temple of Reclining Buddha (som faktisk er hele 46 meter lang)

Et lille kram ved de helt utrolig flotte templer ved Wat Pho

Henriette har altid haft en fascination for munke, så derfor var et billede selvfølgelig på sin plads, desværre måtte hun ikke stå for tæt på ham :((

I vores jagt på turistattraktioner erfarede vi, at Nana’s Palace, eftersigende et af verdens største “legepladser” for voksne, var et besøg værd. Vi blev dog lidt overrasket da vi ankom, for lige så snart vi trådte ind af døren, blev vi budt velkommen med et klap i røven med et læderbælte. Stedet her var tre etager, og blev kun vildere og vildere jo længere du kom op. Vi må indrømme at vi var meget malplaceret som vi sad der med vores Pepsi Max og kiggede rundt på festlighederne. Men underholdende det var det!

I Thailand har deres konge en enorm betydning for befolkningen, derfor kan man på hvert gadehjørne finde kæmpe portrætter af ham. Vi blev derfor hurtigt enige om, at hvis vi skulle være konger, så skulle det være her ;))

Bangkok har ligesom mange andre storbyer rigtig mange flotte skyskrabere.

Frederikke synes åbenbart ikke, at hun havde brugt nok penge de sidste par måneder, så her investerer hun i en helt ny iPhone.

Efter nogle dage i Bangkok, var det tid til at tage videre til Chiang Mai, som ligger i den nordlige del af landet. Her havde vi fra start planlagt, at vi skulle ud og passe nogle små søde elefanter, så det havde vi glædet os meget til.

Turen til Chiang Mai foregik i nattog, så her får vi os en god aftensmad på toget.

Altid ekstra hyggeligt med snacks.

Dagen efter vi ankom til byen, havde vi booket en tur, hvor vi blandt andet skulle kæle med tigere. Vi måtte kun befinde os ved den bagerste del af missen, for at undgå, at den fik lyst til at bide i os med sine ret så store tænder.

Dagen for vores elefant pasning kom endelig, og det indebar blandt andet, at vi skulle fodre dem med lækre bananer.

Vi blev også undervist i hvordan man laver vitaminrigt mad til dem

Tid til mudderbad! Hvor både vi og elefanten ikke fik for lidt mudder.

1,2,3 pose!

Elefantmanden prøvede ihærdigt at lære os lidt Thai.

Vi må have været gode, for han friede til os alle sammen inden dagen var ovre

Aftenerne i Chiang Mai blev brugt på små lokale markeder. Mega hyggeligt!

Den sidste dag lejede vi scootere, så vi kunne køre os en tur i det fri.

Vi kørte en times tid for at finde et View Point som skulle være ret flot, og det var det i den grad!

Et lille stop ved 7/11 for at blive kølet lidt ned i varmen.

Efter nogle dage i Chiang Mai var det nu tid til, at vi skulle videre sydpå. Vi havde fra start aftalt, at de sidste to uger i Thailand skulle tilbringes på øerne i syd, så vi kunne holde lidt ferie, inden vi vendte snuden hjem. Derfor tog vi flyet fra Chiang Mai til Krabi, som vi vidste er et attraktivt rejsemål for turister på grund af de mange lækre strande og det krystalblå vand.

Tiltrængt med en omgang massage, efter at have slæbt rundt på en rygsæk i fire måneder

Dagen efter vi ankom til Krabi, besluttede vi os for at tage på en ø-hopping tur, for at se nogle af de små øer omkring byen. Det foregik i en såkaldt ‘Long tail boat’, sammen med en masse andre turister.

Chicken Island

Tid til en lille is

Nogle gange er der bare for langt ned til skraldespanden.

Vores investering af luftmadrasser var en genial ide, hvis du spørger os!

Obligatorisk med en ægte Thai pandekage

Efter Krabi tog vi videre til øen Koh Lanta, som også skulle være et populært feriemål.

Scooter er altså bare vores foretrukne transportmiddel.

Toast og kakao har været vores morgenmad stort set hver dag, klart når det kun koster 6kr

Altid godt at blive gode venner med den lokale smoothie-og-kyllinge dame

En varm fornøjelse at løbe i 35 grader #svedigt

Løbeturen bliver lidt mere spændende, når man møder små dyr

Vi opdagede hurtigt at øen slet ikke var lige så fyldt med turister, som vi troede. Vi havde nemlig ramt Thailand i absolut lavsæson, så derfor var godt og vel halvdelen af øens butikker og restauranter lukket. Lidt øv, når vi efterhånden godt ville have andet mad end fra 7-eleven.

Eftersom det meste var lukket på Koh Lanta, tog vi videre til Phi Phi Island i håb om at finde et sted med lidt flere turister.

Tuk-tuk’erne kan åbenbart pakkes meget tæt

Butikkerne havde heldigvis åbent på Phi Phi

Og vi fik andet at spise end 7-eleven ;))

Vi havde booket en bådtur ud til nogle nærliggende øer, men fordi vi var de eneste tilmeldte på grund af lavsæsonen, kunne vi ikke komme afsted. Derfor brugte vi istedet dagen ved den her pool.

Desværre var vejret langt fra med os på Phi Phi, vi havde rigtig meget regn og torden, så derfor var det svært for os at lave andet end at spille kort og spise god mad. Lidt ærgerligt, når vi havde regnet med at tilbringe vores sidste tid på stranden.

På øen var der ingen veje, så deres ambulance var nærmest bare en golfvogn

Også dagen vi skulle videre til Phuket regnede det, meget endda!

Efter Phi Phi var det tid til at vi skulle videre til Phuket, hvor vi virkelig håbede, at vejret ville blive bedere, så vi kunne nyde den sidste uge, uden at bruge alt tid i ly for regnen.

Det regnede desværre også de første to dage i Patong, men heldigvis var der massere af markeder, så vi brugte tiden på at få styr på vores shoppe trang.

På tredje dagen kom der endelig sol (!!), og det skulle udnyttes, så vi tog selvfølgelig på stranden.

Vi skulle lige have lidt mere 7-eleven mad :))

En lille gyngetur

Sidste nat på hostel = sidste nat med snorkende roomies, fælles bad og køjesenge!

Endelig blev det tid til at checke ind på vores fem-stjernet hotel! Det havde vi set frem til i flere måneder, så det skulle virkelig nydes!

Morgenmadsbuffeten blev i den grad udnyttet.

Vi skulle selvfølgelig gøre brug af tilbuddet om fri bar i to timer.

Aftenbadning var nødvendigt efter alle de drinks.

Tid til selvforkælelse :))

Efter at have gået i Birkenstock de sidste fire måneder, trængte fødderne til en omgang skrub.

Rejsens sidste dessert :((

Den anden sidste aften blev brugt på, at få brugt de sidste penge. Det gik nemt ;))

Vi skulle selvfølgelig alle sammen sove sammen den sidste nat.

Men vi kunne godt lige nå nogle timer ved poolen :))

Sidste aftensmad..

Sidste tuk-tuk tur, vi ved ikke helt hvad vi skal synes om situationen

Men slik hjælper heldigvis altid på humøret, og nødvendigt for en hjemrejse på cirka 23 timer.

Når man skal vente fem timer i Dubai, er det svært at holde sig vågen.

Et sidste fællesbillede før flyet mod København (med ekstremt mange sommerfugle i maven!!)

Godt Henriette har to skuldre til sine trætte rejsemakkere

Flyveturen mod København var med meget blandende følelser. Vi var spændte, nervøse, glædede os til at se vores familier, men samtidig virkelig triste over, at hele det her eventyr var ved at slutte, for nu skulle vi lige pludselig vænne os til en helt anden hverdag, end den hverdag vi havde haft de seneste 4,5 måneder. Heldigvis gik flyveturen godt, og selvom vi havde lang ventetid ved vores bagage, var det endelig tid til at se vores familier igen.

Fællesbillede med vores skønne veninder, som overraskede os med også at være der

Mor Esther havde bagt fastelavnsboller til os, for fastelavn var et af de mange højtider vi var gået glip af

Nu havde vi endelig set vores familier og uddelt en masse kram, så nu var det tid til at køre mod Jylland – hver for sig. En ekstrem underlig følelse for os alle sammen. Et sidste fællesbillede var derfor på sin plads.

Rejsen var nu helt forbi, og uden tvivl havde vi haft den bedste tur i vores liv, hvor alt var gået som smurt (for det meste). Ingen mistede bagage, ingen sygdom, ingen skænderier, intet stjålet og ingen missede fly. Generelt har hele turen været fuldstændig perfekt.

Dog havde vi i løbet af turen, lavet en liste over ting, vi virkelig glædede os til at komme hjem til:

– rugbrød, kartofler, koldskål, frikadeller, tarteletter (og generelt bare dansk mad)

– et fyldt køleskab

– en vaskemaskine

– dansk sommer (med koldere temperaturer end vi havde været vant til)

– havefester

– vores almindelige tøj

– vores egne senge (uden at dele værelse med 10 andre)

– og selvfølgelig vores familie og venner

Derudover har vi lavet en liste over ordsprog og sætninger vi sagde meget (som nok ikke giver så meget mening for andre, men som er sjove for os at huske)

– altid gå med det første og det bedste

– der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget

– er der hul i skyerne – kommer solen

– er himlen lyserød ved solnedgang – bliver der godt vejr i morgen

– altid åben vinduet når Gunder prutter

– der er altid plads til snacks

– vi skal lige bruge det til bloggen

– det er Hella Joof reglen

– vi skal være helt bjælalejka

– det er de tre p’er der har gjort os tykke; pizza, pasta og procenter

– det her er fucking Bab Sao Eæ

– see you when you see me

– skal vi råbe pik og skride

– vil du godt snakke ordentligt til din søster

– vil du GODT styre dig

– nu skal i lige lade mor tisse i fred

– Håndtegnet – jeg kaster den gerne og jeg kaster den tit

– Så Dong der var bong, so fjong and so long

Til sidst men ikke mindst, en liste over guldkorn der er blevet sagt, som i den grad, har været grund til mange grin:

– er der så 29 dage i marts?

– hvad er en zebrafisk?

– han kan nok bare godt lide at sove nøgen

– runken eller rynket?

– er Thomas Helmig ikke død?

– hedder det ikke bare dens-vand?

– hej Trine Tandkød

– #jeg ville ønske jeg ikke havde råd til det her

– jeg har skånet over til dem i lang tid

– jeg ligner jo To Meter Peter

– hun er grunden til de somaliske medier

– du er da et heldigt æsel

Til sidst: tak til alle jer der har fulgt med på vores rejse, vi har bestemt nydt at opdatere jer via bloggen.

Kæmpe mange knus fra blogge-pigerne

Vietnam del 2: Nha Trang til Hanoi

Da vi havde rejst i omkring 14 dage og brugt de sidste to i den lidt køligere by Da Lat, var det blevet tid til at tage mod den næste by, som i vores tilfælde blev Nha Trang. Vi havde ikke de store planer for vores dage i byen, så da vi ankom og så, at der lå et mudderbad ikke langt fra vores hostel, blev det vores første aktivitet 🙂

Vi lever rigtig backpackerlivet! Ps det ikke altid vi rammer spot on, når vi spørger folk, om de vil tage billeder. Her fik vi lige fornøjelsen af en lillespids foran linsen, men det må man tage med, når der skal tages billeder til bloggen

Planen var egentlig at holde vores hår fri fra mudderet, men vi kunne nu altså ikke helt modstå fristelsen – hihi

Vi havde mudder OVERALT, så her spuler vi os lige engang inden vi går videre til spabadet og hygger videre

Det sker faktisk usædvanligt ofte, at de kære asiatere gerne vil have taget billeder med os – her vinder Frederikke æren. #sigaldrignejtiletbilledemedfans

Du måtte ikke gå ind i de små “templer”, som vi var ude og se, uden at være ordentligt påklædt. Vi er selv ret pjattede med outfittet her

Henriette lever sig ind i kulturen og den tilhørende religion

Planen var egentlig at vi, efter mudderbad og tempel, ville bruge resten af dagen på stranden. Den plan blev forholdsvis hurtigt droppet, da det her uvejr ramte efter middag.

De to dage vi havde i Nha Trang fløj afsted, og det var nu blevet tid til den længe ventede by, Hoi An. Byen er især kendt for sin hyggelige atmosfære, en masse lanterner samt skræddere så langt øjet rækker. Vi havde vores længste ophold i denne by, hvor vi havde booket hele 4 overnatninger på et hotel (ufattelig luksus, når du har boet på hostel i 3 måneder), dog skulle vi lige igennem en 11 timers lang bustur, for at nå dertil.

Vores tur til Hoi An foregik i en natbus, hvor vi derfor kunne fejre vores rejsedag nummer 100

Hoi An er uden tvivl den hyggeligste by, vi har været i i Vietnam. Her er et billede fra åen, der om aftnen er lyst helt op af flydende lanterner. Så flot!

Lidt fællesbilleder skulle der selvfølgelig også tage i den hyggelige by

Vi var så heldige at vi helt gratis kunne låne cykler op det hotel vi havde booket. Vi havde dog ellers snakket om at leje scootere, mens vi var i Hoi An, men gratis cykelture var noget mere budgetvenligt, så dem hoppede vi gladeligt på

Nogle er dog lidt mere overskudsagtige end andre, når det kommer til cykelture i varmen. Vi tænker at ansigtsudtrykkene her, lidt taler for sig selv

Night Market skulle selvfølgelig også have et visit

Vi besluttede at det var i orden at forkæle os selv lidt 🙂

Nogle af de mange smukke lanterner, som var med til at lyst byen op efter solnedgang

Vi havde helt ekstraordinært booket et hotel med en lille pool samt en morgenmadsbuffet, så vi rigtig kunne leve luksus i et par dage, inden vi skulle tilbage til hostels og gadekøkkener. I kan tro vi nød de her dage!

En lille snack i sommervarmen, er der altid plads til

Den lækre morgenmadsbuffet, der var inkluderet i vores ophold. SÅ LÆKKERT!

Da der efterhånden var gået 14 dage siden vi sidst havde smagt på lidt stærkere sager end Coca-Cola light, tænkte vi at det var tid til at få en lille skid på, og hygge os sammen på vores værelse. Vi købte derfor et par flasker vin, fandt et spil kort og havde en skøn aften. Ps se lige vores nye bukser

Udover et godt hotel og en hyggelig by, kunne Hoi An også byde på hundredevis af skrædderbutikker. Byen er nemlig kendt for sine skræddere, der ligger inde med alverdens stof og kan sy lige det tøj, du gerne vil have for ret billige penge! Det skulle vi selvfølgelig også prøve.

Stof, stof og atter stof. Så svært at beslutte sig

Vi havde fundet den sødeste skrædder. Her snakker vi lidt om stof, farver, mål osv.

Ny nederdel til Henriette, selvfølgelig i yndlingsfarven

Vi havde nogle utroligt hyggelige dage i Hoi An, hvor vi fik slappet af, forkælet os selv og bare nydt det hele. Efter fire dage her, fik turen videre til byen Hue, hvor vi skulle være et par dage inden vi tog mod endestationen Hanoi.

Vi blev ret positive over byen, med dens mange, mange hyggelige spisesteder og generelt hyggelige atmosfære – især i aftentimerne

Vi havde en overnatning i Hue, da vi skulle videre med natbus til Hanoi. Bussen gik klokken 17.00, så i mellemtiden havde vi fundet lidt attraktioner rundt om i byen

Igen lidt billeder med inspiration fra kinesiske poseringer

Vi skulle besøge en forladt vandpark og kunne ikke rigtig finde derhen, da den egentlige indgang er lukket (vi prøvede at gå igennem, men blev bogstaveligtalt jagtet væk af tre hunde. Der var vi vidst alle tæt på at græde lidt), så vi fandt en flok lokale og fik dem til at køre os. Et øjeblik glemte vi, at man ikke bare må gå med fremmede, men vi klarede den heldigvis.

Efter en varm dag, var det blevet tid til vores berømte frokost, som af og til består af denne vietnamesiske specialitet. Banh Mi. Super nem og billig morgenmad/frokost/aftensmad

Da vores ophold i Hue var slut, var det blevet tid til at smutte til vores endestation, Hanoi. I Hanoi havde vi omkring 5-6 dage, hvor vi brugte to af disse på en bådtur til Halong Bay bugten, men for at komme til byen, skulle vi igen med en natbus der denne gang varede omkring 14 timer. Ingen af os fik lukket et øje hele natten, så første dag i Hanoi blev brugt på afslapning, samt lidt lækker mad i anledning af, at vi på dette tidspunkt kun havde en måned tilbage at rejse i. Så er det med at nyde det!!

I forhold til at det var en sovebus vi var med fra Hue til Hanoi, var det ikke meget vi fik sovet i løbet af den nat. Øv

Da der pludselig kun var en måned tilbage af vires rejse, gav vi den gas med lækker mad. Frokost stod på maccen

Og til aftensmad var der hvidløgsbrød, lasagne og lækre pastaretter. Mmmm

Turen gik nu til Halong Bay:

Halong Bay River – den flod vi sejlede på

Da vi havde brugt det meste af formiddagen/middagen på at rejse, var der nu endelig blevet tid til en hyggelig kajaktur

Da dagen var gået og vi havde være på kajaktur var det blevet tid til en lille dukkert. Så lækkert efter endnu en varm dag

Aftensmadsbuffet – lige som vi bedst kan lide det

Fra klokken 19-21 var der fri bar i hjemmebrygget øl og halvlunken vodka/Fanta. Det smagte ikke specielt godt, så Frederikke og Henriette købte en vand inden aftensmad og Pernille drak sig fuld i troen om at tømmermændene ikke ville ramme hende dagen efter, meeen vent og se

Da det bliver morgen og vi har fået os en god natssøvn skulle vi ind og besøge en muslingefarm. 2 af os kom nåede den lille båd som fragtede os til farmen

Den sidste måtte desværre blive hjemme på den store båd, da tømmermændene alligevel ramte. Hvor er det dog uheldigt

Inden frokost havde vi en lille cookingclass, hvor vi lærte at lave forårsruller. Igen var der to af os, som deltog i ‘kurset’

Det tredje medlem havde travlt med noget andet – Til Jonna: Vi lover dig, at vi passer på din datter, selvom vi godt kan forstå, at du til tider kan blive i tvivl 🙂

Da de to dage på Halong Bay var gået, gik turen tilbage mod Hanoi. Vi havde nu 4 dage tilbage i byen, som i hovedtræk gik med afslapning, shopping, øl og en tur i badeland, inden rygsækkene skulle igen pakkes og vi skulle med flyveren til femte og sidste destination: Thailand.

Vi havde fundet et badeland som vi tænkte ville være værd at besøge da vi havde ramt et varmeindeks på de 50 grader. Da vi ankommer finder vi til vores store overraskelse ud af, at der er gratis is, så dem skulle vi selvfølgelig have en masse af!

Vores sidste dag i Hanoi stod som sædvanlig på shopping og en god dessert til aftensmad

Vi havde fået os tre danske roomies på vores hostel, så vi besluttede os for at drikke en øl eller 10 med dem, så vi endte med kun at sove 1,5 time og næsten misse flyveren til Thailand dagen efter. Så var Vietnam ligesom afsluttet på bedste vis

Vietnam del 1: Ho Chi Minh til Da Lat

Da en ubeskrivelig god måned var nået til vejs ende i Australien, gik turen nu til Vietnam. Australien havde som sagt gjort lidt ondt i pengepungen, og vi glædede os derfor alle utrolig meget til at komme til et land som Vietnam, hvor valutaen ville være helt anderledes. Aftensmad kunne nu pludselig klares for 10 kroner og en bytur med alt inkluderet kunne klares for 120 – lige noget for tre backpackere med stram økonomi 😉

Valutaen fungerer sådan, at 4000 vietnamesiske Dong svarer til 1 dansk krone, vi startede derfor rejsen i Vietnam ud med at hæve 6 millioner Dong

Efter at have været undervejs fra Australien i 14 timer, ankommer vi til vores hostel i Ho Chi Minh klokken 00.30 for at få nyheden om, at vores værelse først er klar klokken 14.00. Vi havde altså ingen seng og sove i den nat, og fik derfor ‘lov’ til at sove i receptionen. Det var jo fedt, efter så lang en rejse ..

På vores første dag, går vi ud for at finde frokost og bliver her mødt af en flok lokale cykleryttere, der gerne vil køre os rundt på deres lidt alternative cykler – Henriette har som altid svært ved at sige nej til sådan et tilbud, så vi fik en cykelrytter hver og blev kørt til frokost. Hele oplevelsen endte dog med at blive liidt dyre end forventet, da Henriette og de lokale ikke var helt enige om, hvor meget sådan en tur var værd.

På andendagen havde vi bestilt en tur til Chu Chi tunnellerne, som blev brugt under Vietnamkrigen. Her benytter Henriette sig af en af de meget små indgange, der var til tunnellerne.

Efter at have hørt og set tunnellerne, var det blevet tid til at prøve og skyde med den her bandit. Her skyder Frederikke med en AK-47

På vej ind i tunnellerne af endnu en indgang

Jackie The Man, som var vores guide under besøget til tunnellerne

Vi vidste godt at vores rejse til Vietnam også involverede et lidt varmere klima, vi havde dog bare ikke forventet at det ville være så varmt som det viste sig. Varmeindekset ligger mellem 40 og 44 grader, så vi har alle investeret i en vifte, for ikke og smelte helt – puuuha

Vi havde hørt fra nogle venner, at der i Ho Chi Minh lå en dansker restaurant, som skulle være værd at besøge. Den tog vi på en aften, hvor vi fik frikadeller, tarteletter og en masse Kim Larsen musik! Lige hvad vi trængte til.

Mmmmm

Vores sidste aften i byen skulle selvfølgelig bruges i byen med en masse drinks. Inden Happy Hour skulle vi dog lige have lidt aftensmad, her fandt vi er gade køkken, som lavede vafler med kylling – halv spøjs kombi, men ret lækkert!

En lille spand alko til at sætte gang i festen

Vi har lidt svært ved at stå for de søde vietnamesiske børn

Efter og have tilbragt nogle gode og, ikke at forglemme, varme dage i Ho Chi Minh, havde vi booket et Homestay, hvor vi skulle på en to-dags tur i byen for at opleve den vietnamesiske kultur.

Billedet her blev taget inden Frederikke blev i dårligt humør, fordi hun havde det for varmt – vi fik alle udleveret en rishat, så vi rigtigt kunne føle os integreret.

På turen kom vi også på en masse lokale markeder – dog er vi også selv ret gode til at finde dem på egen hånd hehe 🙂

Vi var på både første og anden dagen ude og besøge et flydende marked. Her bor vietnameserne i deres små både med hele familien midt på en flod, hvor de handler internt med hinanden. Vildt spændende at opleve sådan en helt by på vandet.

Om aftnen var der madlavningskursus, hvilket vi havde set meget frem til. Vi blev dog lidt skuffede, da det eneste vi fik lov til at lave var en forårsrulle .. Dem lavede vi så til gengæld også rigtig mange af

Vores værelse for natten

På dag nummer to skulle vi besøge en chokoladefarm. Her fik vi lov til at trække i de svedigste kostumer, for derefter at se hvordan chokoladen bliver produceret. Der var selvfølgelig også smagsprøver 😉

Alt i alt havde vi er rigtig hyggeligt Home Stay, hvor vi fik oplevet den vietnamesiske kultur fra en lidt anden side.

Efter næsten en uge i Ho Chi Minh var det nu blevet tid til vores ø-tur til øen Phu Quoc. Vi skulle flyve til øen, og da vi, som det står tidligere, havde brugt vores sidste aften i byen, blev det til en lidt lang ventetid i lufthavnen for en vis person, med lidt mange tømmermænd. Gæt selv.

De fleste af jer gættede sikkert rigtigt – det var selvfølgelig Pernille, som havde en lidt lang dag i lufthavnen

Mens Pernille kastede op lidt rundt omkring i lufthavnen, spiste Frederikke og Henriette en Bahn Mí, som efterhånden er blevet yndlingsspise i Vietnam. Dem vi kunne købe i lufthavnen er dog lidt en luksusudgave af dem vi får i gadekøkkenerne

4 nætter på luksushostel, hvis vi selv skulle sige det

Første dag på øen blev brugt på strandene – første stop var Starfish Beach, som er kendt for sine mange søstjerner

Anden dag på Phu Quoc blev brugt på en båd. Vi havde booket en tur, hvor vi kom ud på lidt forskellige øer og strande. Udover dette var der også en halv times fiskning inkluderet, som Henriette benyttede sig ihærdigt af! Hun var endda så heldig at få bid, først var hun sikker på, at hun havde fanget en kæmpe torsk, fordi snoren var så tung, men at det desværre viste sig at være noget alla et sunket skibsvrag. Ingen frokost til hende

På sidstedagen stod den rigtig på selvforkælelse. Der var strand, majs, massage og nye negle, alt sammen til meget billige penge 🙂

Og til sidst et hyggeligt Night market

Fire dage på Phu Quoc gik hurtigt og det blev derefter tid til at tage videre nord på til en by, som hedder Mui Ne. Det var første gang, at vi skulle videre, så vi skulle lige finde ud af, hvordan det fungerede med transport, og hvordan vi bookede. Vi fandt dog ud af det, og kom med vores første sovebus fra Ho Chi Minh til Mui Ne.

Mange af de busser der fragter turisterne i Vietnam er sovebusser, hvilket vil sige at man ligger ned i bussen, fremfor at sidde op. Vildt sjov måde at gøre det på, men også utrolig lækkert 🙂

Mui Ne er specielt kendt for sine sand dunes, som vi selvfølgelig også skulle ud og se. Det var en fuldstændig vanvittig varm tur, og sveden løb ned af alle, der var med på turen. Det vi var ude og se var heldigvis rigtig flot, og som I nok ved, er vi helt pjattede med fællesbilleder, så jer får I lige fire på stribe 😉

Efter et kort stop i Mui Ne, tog vi nu videre til byen Da Lat. Vi havde i Mui Ne mødt to veninder fra Vejle, som rejste fra nord til syd, altså modsat os, så de kom lige fra Da Lat, og fortalte at vejret var noget køligere der, idet at byen lå meget højt oppe. En utrolig god nyhed, når vi nu efterhånden havde brugt 2 uger i +40 grader! Næste stop så vi altså rigtig meget frem til.

Første dag tog vi ud til et vandfald, hvor man kunne tage en rutsjebanetur hen over vandfaldet – pisse grineren

Vi havde som altid fundet et hostel på Hostelworld. De her nætter kostede 17 kroner pr. nat og så fik vi ellers lov til at være på spejderlejr i et par. Det er altid lidt spændende og se hvor man ender de forskellige nætter – ikke alt er lige godt, men det er nu altid hyggeligt!

På vores anden og sidste dag i Da Lat tog vi på en scootertur med tre lokale, rundt for at opleve byen og landet.

Vores første stop var ved et tempel, som skulle væres byens ældste

Vi fik at vide af vores ‘guide’, at det bringer held at røre Buddha på maven, så det gjorde vi selvfølgelig

Efter templet var det tid til en tur til et vandfald kaldet elefantvandfaldet – det var lidt en udfordring at komme frem til det, da man gerne skulle være en lille Tarzan for ikke at falde blandt stenen, men vi klarede den og det var vildt flot – yay

Et andet stop var ved denne silkefabrik, hvor vi lærte omkring produktionen af silke

Vi fik at vide at silken til at starte med bliver lavet af de her larver, som man også kunne få en lille smagsprøve på – noget som Henriette selvfølgelig skulle prøve, AD!

Tre blomsterpiger på blomsterfarm

Et andet stop vi også gjorde os, var ved en kaffefarm. Vi fik til vores store overraskelse at vide, at Vietnam er specielt kendt for deres Weaselkaffe, som er en kaffe der laves ud af lorten fra det her dyr. Det skulle vidst smage rigtig godt og være super dyrt, men vi sprang altså lige over

Nuuuurh – Frederikke havde lidt håbet, at hun måtte nuppe sådan en sød hunni her med hjem

Efter en lang dag med mange nye informationer, blev det lige tid til en lille lur inden aftensmad

Turen fra Ho Chi Minh til Da Lat har taget ca 14 dage, og vi har nydt dem alle. Alt alt har vi efterhånden kun en måned og nogle få dage tilbage, så vi gør alt hvad vi kan for at nyde dem alle i fulde drag. Vi har nu små to uger tilbage i Vietnam, inden vi rammer Thailand, og de skal selvfølgelig bruges på endnu flere skønne oplevelser – wuhu!

Glad for at I læser med,

XOXO Bloggepigerne

Australien: Vores tur langs østkysten

Efter en nem og kort flyvetur fra New Zealand, ankom vi til Australien, hvor det nu var blevet tid til vores tur op langs østkysten. Vi startede vores rejse i Sydney, hvor vi virkelig fik levet turist livet med cafebesøg, citybus og det berømte operahus, som vi besøgte en 3-4 gange på de 4 dage vi var der.

Sydney:

Obligatorisk billede foran Harbour Bridge

Vi havde i Sydney købt et tourpas, som vi kunne bruge på nogle forskellige oplevelser. En af oplevelserne var et cruise med udsigt til operahuset, som vi fra båden kunne opleve fra søsiden. Vi tog på cruiset i troen om, at det bare var en almindelig tur rundt i havnen, men finder ud af at der både er tapas og 2 liter champagne inkluderet, så da vi kommer i land igen, havde vi alle sammen en lille skid på, så vi besluttede os for at drikke videre, og derefter udforske Sydneys natteliv. Alt i alt en skøn dag!

Helt vildt ædru billede foran operahuset

Her ved vi ikke helt hvem der tager billedet

I vores Sydney-besøg var der selvfølgelig også inkluderet et besøg til den berømte Bondi Beach!

Da vi havde brugt vores 4 dage i Sydney, skulle vi videre med bussen til surfcamp. Vi havde fået en mail, hvori der stod, at vi skulle være ved bussen klokken 11, så vi stod op klokken 09.00, pakkede vores ting og gik afsted mod bussen. Da vi ankommer, kan vi ikke helt forstå hvorfor bussen ikke er kommet, og hvorfor vi er de eneste. Da vi har ventet lidt, går det pludselig op for os, at man selvfølglig skal huske og holde øje med om 11 er efterfulgt af et PM eller et AM hernede. Vi dobbelttjekket mailen og finder ud af, at vi skal mødes klokken 11 om aftnen og ikke om morgen.. (flot piger). Da vi nu pludselig havde en hel dag uden planer, besluttede vi os for at tage citybussen rundt i byen og derefter gå i tivoli.

Efter Sydney havde vi booket et ophold på en surfcamp, som vi havde glædet os helt vildt til. Surfcampen varede i 6 dage, hvor der var en til to surflektioner om dagen. Vi blev hentet om aftnen og tog natbussen til campen, hvor vi var fremme klokken 08.00.

Surfcamp:

Første surflektion foregik mere på sandet end i vandet, så vi kunne lære, hvordan vi skulle bære os ad med at komme op på boardet i vandet. Ps det var nemmere på sandet end det var i vandet.

Et billede af vores surfgruppe. Vi havde været så heldige at få verdens bedste surfgruppe, med se skønneste mennesker, som vi har fulgtes lidt med op langs østkysten efterfølgende.

På campen var der arrangementer man kunne melde sig til, hver dag. Denne her dag tog vi på kænguru hiking, hvor vi mødte vilde kænguruer. Det var “jätte bra”

Vi tilbragte meget god tid med at spille kort og vi lærte 5 nye kortspil

Surfcamp blev lidt lig med druk. Hver aften gik der en bottlebus indtil en bottleshop, hvor vi kunne købe alkohol med tilbage til surfcampen. En meget populær og billig drik er denne her Fat Lamb cider, som er en 1,5 liter cider med 8%. 1,5 liter og så er du flyvende

Eftermiddagshygge med vores godeste venner. Her fejrer vi Martinas fødselsdag

Mere aftenhygge og gruppebillede uden Henriette og Frederikke

Pernille har en tendens til at blive lidt solbrændt i ansigtet

Det gjaldt altid om at være de første til maden, for at undgå den her kæmpe lange kø. Man kunne altid finde os forrest 🙂

Vi boede i en container sammen med 10 andre

Vi var så heldige at møde Jonathan og Laura på surfcampen. De skønneste mennesker, som vi virkelig har nydt at rejse med op langs østkysten. Vi glæder os til at se dem hjemme i DK!

På vores sidste aften tog vores guide os med ud til et viewpoint, hvor vi havde vores egen lille fest. Vi havde medbragt goon (australsk papvin), musik og godt humør og alt i alt havde vi bare den skønneste aften med de dejligste mennesker. Surfcamp er helt klar noget af det fedeste vi har oplevet, ikke bare i Australien men på hele rejsen!

Efter surfcampen var det nu blevet tid til små stops rundt ved de mange hyggelige surfbyer. Vi brugte ca en uge på at køre langs de byer, inden vores næste gruppetur.

Første stop: Byron Bay

Byron Bay ramte vi på Henriette 21 års fødselsdag, så vi besluttede os for at pandekager var på sin plads

Henriette havde snakket om at hun godt kunne tænke sig en hyggelig dag, der startede på stranden. Vi havde derfor aftalt at mødes med nogle venner fra surfcampen.

Efter stranden gjorde vi os klar og købte “lidt” vin, som vi tog med ned til vandet. Her spiste vi pizza og hyggede os med nogle flere venner.

Andet stop: Surfers Paradise

Vi havde to dage i Surfers Paradise – den ene tilbragte vi på stranden

Vi havde snakket længe om, at vi gerne ville have en rejsetatovering, så den fik vi i Surfers

Da vi træder ud af tattooshoppen møder vi nogle danskere, som inviterer os til danskerfest, og det tilbud kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til. Her er vi i deres lejlighed

Tredje stop: Brisbane

Vi havde en dag i Brisbane, som vi tilbragte hos en lagoon i byen. Vældig cool

Fjerde stop: Noosa

De tre p’er (pasta, pizza og procenter) har gjort os lidt runde i hovederne, så derfor prøvede vi på at begynde og løbetræne.

Nummer to P, blev vores aftensmad efter en hård løbetur

Efter vores uge rundt i de små hyggelige byer var gået, var det endelig blevet tid til den berømte Fraser tur, som er en tur ud til verdens største sandø Fraser Island. Vi havde glædet os helt vildt, og kun hørt godt om turen fra andre backpackere, så vi var sikre på, at det nok skulle blive en fed oplevelse.

Fraser Island:

Turen til Fraser var en tag-along tur, hvor vi blev delt ind i grupper af 8 som hver fik deres egen bil for de 3 dage vi var der. Vi var 4 biler i en gruppe som kørte efter hinanden rundt omkring på stranden. I og med at det var en sandø foregik alt kørsel i sand, hvilket var en anelse sværere end forventet. Derudover var det kun piger der kunne køre vores bil, så det var tiptop

Vores gruppe, som bestod af os og 4 svenskere. Vi prata nu flydende svenska

Vi mødte en del dyr på øen blandt andet dette kæmpe firben/komodoveran og en Dingo. Derudover så vi også en haj, en rokke, en slange og en kæmpe edderkop

Vandet på Fraser var så rent at vi kunne drikke det, her drikker vi af en å

Vi sov i telte, hvilket var pisse fedt. Vi havde savnet vores camperliv fra New Zealand #nej

Selvfølgelig ingen Fraser uden procenter

Det var en lidt hård tur for Pernille på sidstedagen, da vi skulle køre 5 timer i meget turbulent terræn

Vi havde været ramt at lidt dårligt vejr de to første dage, men den sidste dag havde vi blå himmel og kæmpe sunshine så der blev vi lige til tre små badenymfer

Efter en vellykket tur til Fraser Island, gik turen nu videre til Airlie Beach, hvorfra vi skulle på en 2 dags sejltur til Whitsundays. Vi gik om bord på båden om eftermiddagen og havde så 2 dage og 2 nætter på den, inden vi igen var tilbage på Airlie Beach.

Whitsundays:

Ved siden af de hostel vi boede på inden vi skulle på båden, lå en restaurant med er skønt tilbud, hvor vi kunne få steak til billige penge, og som de meatlovers vi jo er, skulle vi selvfølgelig lige er smut ind forbi 🙂

Et billede at Whitehaven Beach, som var højdepunktet på turen. Det specielle ved stranden er at den ændrer sig fra dag til dag, så ‘mønstret’ af sand og vand altid ser forskelligt ud. Vi ankom desværre på en lidt uheldig dag, med meget højvande, så derfor skuffede udsigten lidt. Google Whitehaven Beach, hvis I vil se et flot billede

Gruppebillede fra Whitehaven Beach – som I kan se er vejret ikke helt med os. Det regnede en del i de timer vi var på stranden, så Frederikke og Henriette badede i regnen for at holde varmen.

På båden tilbragte vi meget tid på dækket, når der var solskin. Her får vi lige taget endnu et fællesbillede til samlingen, det er vi nemlig rigtig pjattede med.

Vi havde en hyggelig tur til Whitsundays, men den levede ikke helt op til forventningerne, da vi både var blevet lidt mættede af nye indtryk hele vejen op langs østkysten og derudover også ramt af dårligt vejr 😦 Vi nåede dog lige at få en flot solnedgang med på vores sidste aften, inden vi igen skulle tilbage til land – så det var vi glade for. Juhu

Efter Whitsundays var det egentligt planen, at vi skulle have været til Magnetic Island, men tiden var pludselig blevet for presset og vi blev derfor, desværre nødt til at droppe Magnetic og tage direkte videre til Cairns, da vi her havde booket en scubadive-tur, som vi skulle nå frem til. Cairns var vores sidste stop i Australien, og her havde vi 4 dage til at slutte vores rejse langs østkysten af med et brag.

Cairns:

Da vi ikke kunne komme til Magnetic Island og cuddle koala, måtte vi finde er sted i Cairns. Her ser I vores lille familiebillede med alt for dejlige Paulova

På andendagen i Cairns stod den på scubadiving i Great Barrier Reef

Vi havde en skøn dag på havet, hvor vi både fik snorklet og dykket. Der var en masse flotte koraller og fisk, og vi var endda så heldige at møde vilde delfiner på vores første dyk!!

Vi var nogle trætte piger efter en dag med dyk, snorkel og søsyge … Vi havde ca. 1,5 ud til de steder vi skulle dykke, og turen derud var så turbulent at vi sammen med 13 andre, måtte sætte os ud bagerst på båden med brækposer og papir, fordi vi blev så søsyge. Guiderne på båden sagde at det var hverdagskost for dem, og at folk altid blev så søsyge på den tur. Fy faen

På tredjedagen tog vi en tur til lagoonen i Cairns og blev brændt godt af

På vores sidste dag, var det endelig blevet tid til skydive. Vi havde bestilt turen hjemmefra og havde efterhånden gået og venter på det her i et halvt år. Her står vi ude foran flyet, lige inden vi skal op og springe. Uuuuuh

Skydive blev afsluttet med en kæmpe krammer efter landing. Det var nok det vildeste nogen af os nogensinde har prøvet, og vi kan kun anbefale oplevelsen. SÅ FEDT!

Mmmmmmm

Samme aften, efter skydive var det blevet tid til den obligatoriske dessert, som vi nu har fået i alle 3 lande, på vores sidste aften. I Australien var vi så heldige at få lov til, at dele den aften med vores danske og norske venner.

Efter en god dessert og et farvel til vores nye, skønne venner tog vi tilbage til vores hostel for at mødes med vores svenske Fraserfamilie. Vi drak vin, spillede kort og sluttede dagen af med en bytur. Den perfekte afslutning på en skøn rejse i Australien! Nu glæder vi os til at se vores svenske venner igen til sommer

Vores sidste tid i Cairns var uden tvivl helt perfekt, men vi rendte dog ind i et mindre problem, da det viste sig at Pernille og Henriette havde fået lus. Det var inte så bra, så nu står den på kæmning indtil vi er fri for de nye husdyr -.-

Vores rejse op langs østkysten i Australien, har uden tvivl været fuldstændig fantastisk. Vi har festet, hygget, mødt nye venner og egentlig bare haft det ALT for fedt. Nu går turen videre til Vietnam, hvor vi skal rejse rundt i den næste måned!

STEMNINGSBILLEDER:

Vi er vidst heller ikke helt sikre på, hvem der tog det her billede

1, 2, 3 SMIL igen – vi sagde jo, at vi var glade for fællesbilleder

Pernille tager lige en lille tur ned af åen i hendes nye badering

Alle de procenter tager lidt hårdt på os, så vi ser måske lidt trætte ud her, men derfor skal bloggen ikke snydes for endnu et fællesbillede

Bøf og vin, lige som vi bedst kan lide det

En tur ude og spise med norske og danske venner

Den bedste afslutning, på den bedste rejse. HIGH-FIVE!

XOXO Bloggepigerne

New Zealand part 2: Sydøen

Efter to uger på Nordøen, tog vi videre til Sydøen, hvor vi brugte vores sidste to uger i New Zealand, stadig i vores campvan.

Første stop på Sydøen skulle gå til en national park vi havde læst skulle være virkelig smuk. Det ville tage lidt over 5 timer at køre derop, men efter at have set billeder af parken, mente vi, at det ville være det værd. Parken var placeret helt nord på øen, så for at komme derop skulle

vi køre en del væk fra de andre oplevelser vi havde planlagt lidt længere syd på øen. Da vi ankom til parken, blev vi en smule skuffede, da parken ikke var nær så pæn i virkeligheden som på billeder, og da vi besluttede for at tage en kanotur fra stranden, fandt vi ud af, at udlejningen netop var lukket – derfor satte vi os igen ind i bilen, og kørte 5 timer tilbage igen, da der heller ingen overnatningssteder eller data var i nærheden.

Vejret var selvfølgelig heller ikke med os

Efter vores lidt trælse start på sydøen, fandt vi et sted at overnatte, og tog dagen efter videre sydpå, hvor vi gjorde stop ved en lille skov, der førte ud til vandet samt ved Pancake Rocks.

Badedag var lige om hjørnet, så vi iførte os alle sammen en kasket, for at dække det halv fedtede hår

Skoven vi gik igennem førte ud til en lille udkigspost ud over vandet. De gør meget ud af at skilte med en masse forskellige små udflugter, ruter og udkigsposter, så det er muligt at man kan tage en spontan beslutning og opleve den newzealandske natur

Efter vores lille udflugt, gik turen til Pancake Rocks

Da vi havde besøgt Pancake Rocks, besluttede vi os for at køre til Franz Josef, som skulle være vores næste stop på turen. Her havde vi booket en tur til gletsjeren dagen efter, så derfor havde vi fundet et gratis overnatningssted i nærheden ud til en å. Vi ankom lidt sent om aftnen, solen var ved at gå ned, og der var virkelig flot ud over vandet – det skulle dog vise sig, at blive vores mest rædselsfulde nat endnu. Lige da solen var gået ned, kunne vi godt fornemme at der begyndte at komme mange myg, hvilket vi hurtigt blev trætte af. Vi tog en hurtig beslutning og kørte videre til et sted 20 minutter længere væk, som vi skulle betale for. Da vi ankommer her, finder vi ud af, at betalingen kun foregår i kontakter, og sådan nogle havde vi selvfølgelig ikke på os – så vi får den geniale ide at børste tænder, tisse af, lukke alle døre og køre tilbage til åen, i håb om at myggene så ikke kunne komme ind. Meeen det kunne de snildt. Efter ca. en time “vågnede” vi da bilen nu var blevet invaderet af myg. Vi tændte lyset, og begyndte alle sammen at fægte med arme og ben for at slå dem ihjel. Dette gjorde vi en 2-3 gange mere i løbet af natten. Da klokken blev 06.00 og vi stadig lå i en sværm af myg, løb Henriette om til forsædet, og så kørte vi ellers ind mod Franz Josef – 5 timer i god tid.

Udsigt over åen – utroligt rart sted i dagslys og utroligt skrækkeligt sted efter solnedgang

Vi var ikke super tilfredse med situationen

Myggeangreb – vi døjer stadig med MANGE myggestik efter den nat

Vi ventede inde i byen efter vores lidt lange nat. Da klokken blev 11.00 (vi havde booket tid til gletsjeren klokken 12.00), får vi en mail, hvori der står, at turen er aflyst pga. vejret. Vi tager ind til receptionen og får at vide, at vi måske godt kan få en tid dagen efter, men at de ikke kan love os noget – derfor tager vi nu en hurtigt beslutning, og køre til Queenstown, og tager vores rute nedefra og op i stedet for – det ville give os en 10 dage til forhåbentligt at ramme lidt bedre vejr, så vi kunne komme på vores gletsjertur.

Vi havde wifi på campingpladsen, og sidder her og skriver vores første blogindlæg om Nordøen

Pernille havde for noget tid siden set, at man kunne bungeejumpe i Queenstown, og da vores gletsjertur lige var blevet aflyst, mente vi at det var tid til lidt sjov, så vi bookede en bungeejump-tur til dagen efter.

Sådan så vi ud inden vi skulle bungeejumpe – Pernille var lidt mere rolig end Frederikke og Henriette

Please ikke grin, men vi var seriøst bange her

Lettede, glade og ret høje på livet efter en FED oplevelse

Som en lille belønning efter vores nærdødsoplevelse, skulle vi med forbi Ferg Bruger, som eftersigende skulle have verdens bedste burgere.

Vi havde hørt at man kunne risikere at skulle stå i kø i 1,5 time – vi stod der heldigvis kun i 20 min

Efter en god frokost, gik vi ind hos et rejseselskab for at bestille vores næste oplevelse. Her mødte vi den flinkeste gut, som efter at have bestilt vores tur til Milford Sound, spurgte os hvad vores planer var efter New Zealand. Vi fortalte at turen gik til Australien, hvor vi skulle rejse op langs østkysten, og inden vi fik set os om havde han planlagt hele vores rejse fra A til Z – derfor er hele næste destination nu booket og betalt.

Vi fik skrevet vores rejse ind i en kalender, og efter at have betalt for den gav han en omgang øl, mens han gav gode fif til hvad vi skulle se og opleve i Vietnam og Thailand

Turen gik nu videre mod Milford Sound, som ligger ca. 8 timer fra Queenstown – vi delte derfor turen op og tog en dag i en park, hvorefter vi fandt et overnatningssted 1,5-2 timer fra Milford. Mange af de steder vi sover ligger så øde, at der ingen former for signal eller tjeneste er. Da vi denne dag var kørt mod det sted vi skulle overnatte, nåede vi lige at læse omkring terror episoden i Christchurch inden vores mobiler mistede forbindelsen og vi derfor ikke havde nogen kontakt med vores familier eller venner i det efterfølgende døgn.

Ud over den dårlige tjeneste, har vi også været ramt af halvdårligt vejr på sydøen, hvilket har ført til lidt alternative måder at spise og lave mad på.

Og vi spiser i køkkenalrummet – hvor er det hyggeligt. #kondensvand

Dagen efter kørte vi mod Milford Sound om morgnen. Vi havde husket jakker og sko, men glemt hue og handsker som de eneste – så det var en halvkold oplevelse.

Vi kom på et 2 timers cruise, hvor vi oplevede den vanvittigt smukke natur

Næste stop blev Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg. Henriette havde læst, at man kunne tag en lille gåtur ud for at se bjerget, og fik lokket Pernille og Frederikke med. Vi gik 15 kilometer i 25 grader, fuld sol og dårlig terræn, men det var turen værd, for hold da op, hvor var det smukt!

Vi gik over 3 flotte broer for at komme til bjerget

Da vi var kommet tilbage fra vores gåtur, fandt vi er mega hyggeligt sted og sove, og dagen efter var det igen blevet tid til at køre mod Franz Josef, der lå små 9 timer nord på, så det var jo ingen sag på de snoede bjergveje.

Da vi nåede Franz Josef om aftnen havde vi denne gang fundet et overnatningssted inde i byen, som vi skule betale for. Her parkerede vi bilen og lavede lidt mad inden vi gik i seng, så vi var klar til en dag på gletsjeren dagen efter. Da vi havde gjort os klar om morgnen tog vi hen til receptionen for at tjekke ind, men blev mødt af nyheden om at turen endnu engang var aflyst pga. tåge – pisse nederen. Vi ombookede vores tur til dagen efter og gik derefter på restaurant og spiste frokost.

Vi købte en delevenlig flaske vin og en is, og hyggede os i solen

Nu blev det endelig tid til tredje og sidste chance – vi havde besluttet os for, at droppe gletsjerturen, hvis den blev aflyst igen, men det gjorde den heldigvis ikke!

Da vi kom til receptionen den tredje gang, fik vi at vide, at vi ville blive tjekket ind samt få udleveret det tøj vi skulle have på på gletsjeren, men at der stadig var risiko for en aflysning – på billedet ved vi stadig ikke om vores tur bliver til noget

Turen blev ikke aflyst, og vi fløj med helikopter op på gletsjeren

Det var en mega fed tur, så dermed ventetiden værd!

Vores gletsjertur lå om morgnen, så da den var færdig gik turen til Christchurch, som var vores endelige destination. Om fredagen var det lige præcis en uge siden, at skyderierne havde foregået, og der blev derfor holdt en mindebegivenhed, hvor flere tusinder mødte op for at mindes de døde.

Inden mindeceremonien gik vi forbi det sted, hvor folk havde været forbi med blomster og lys. Det var helt vildt så mange blomster der, og udover det en helt vildt rørende oplevelse

En del af alle de blomster der var blevet lagt til minde for de døde

Folk fra hele landet mødtes her i parken, for at holde 2 minutters stilhed da klokken slog 13.32, samt for at høre Imamen, der befandt sig i moskeen under skudepisoderne, holde tale. Det var en virkelig fin begivenhed, samt en smuk tale, som vi er glade for at vi fik lov til at høre.

På vores anden sidste dag i Christchurch startede vi ud med et bad. Vi har regnet lidt på det, og fundet frem til at vi ca. er gået i bad hver fjerde dag. Efter badet satte vi os ud og så lidt cricket og bestilte pizza, som blev leveret lige til ‘hoveddøren.’ Dagen blev afsluttet på en restaurant med lækker aftensmad og tilhørende dessert.

Et mindested for jordskælvet i år 2011. Her er sat en tom stol for hver af de døde

Vi har gjort det til en tradition, at sidste aften skal sluttes af med en lækker dessert

Christchurch er stadig ret præget af det jordskælv der ramte i år 2011. Mange af bygningerne er stadig ødelagte, og man kan tydeligt fornemme at byen stadig er ved at blive ‘bygget på ny’, når man kører rundt.

Vi har i løbet af vores ophold her i New Zealand undret os meget over, hvorfor der er SÅ mange køer og får, når man kører rundt. Da vi en dag samlede en blaffer op (hvilket vi har gjort flere gange, og haft god erfaring med) fik vi endelig svaret. Det viser sig nemlig at:

74% af landet bruges til afgræsning af køer og får.

80% af deres arbejdsbeskæftigelse består af landbrug.

I New Zealand bor der 15 personer pr. km2, hvor der i Danmark bor 127 pr. km2

Det er det land, med flest husdyr pr. indbygger.

Landet er 7 gange så stort som DK, men alligevel bor her kun 4,4 millioner.

Hvis i vil vide mere, kan i kontakte os på: 029 125 9182,

029 125 8261

eller 029 125 8211

Vi har nu afleveret vores kære campvan, og sidder i lufthavnen klar til afgang mod Sydney.

Vi har haft en helt fantastisk rejse her i New Zealand, hvor vi har nydt den skønne natur og livet som ægte campister. Dog ser vi nu frem til lidt flere bade, rent tøj og en rigtig seng!

Da vi havde afleveret bilen og var kommet ud til lufthavnen, kommer Frederikke i tanke om, at hende og Henriette havde glemt deres sko i vores campvan. De måtte derfor hele vejen tilbage for at hente dem – godt vi var ved lufthavnen 8 timer i god tid

STEMNINGSBILLEDER:

Der blev lavet en sidste omgang af den berømte “bøf med brød”

Vi hygger og spiller kort i det gode vejr

Vi sidder ved søen, kigger på stjerner (hvor er Karlsvognen?) og spiser snacks.

Et flot spot på en af vores lange køreture

Der var smukt oppe i Franz Josef Glacier

Xoxo bloggepigerne <‘333

New Zealand del 1: Nordøen

Efter tre uger på Filippinerne, gik turen til New Zealand, hvor vi nu har været i ca. to uger. Det specielle ved vores rejse i New Zealand er, at vi skal bo i en campvan – dog har vi tilbragt de første nætter, på et hostel, i Auckland.

Der var booket pick-up i lufthavnen, hvilket var virkelig rart efter at have været under vejs i 30 timer!

På vores første aften, på vores Hostel, var der planlagt movie night. Vi købte snacks, lagde os godt til rette og fik en dejlig, lang lur

Vi havde en enkelt dag i Auckland, inden vi kunne hente bilen, denne tilbragte vi i Zoo. Det var ikke en særlig imponerende zoo i og med at den var frivillig, men vi havde en hyggelig dag.

Frederikke overskrider hendes fuglefrygt

Efter to dages venten i Auckland, var det endelig tid til at hente vores bil/van. Vi havde glædet os specielt til at bo i bilen, da vi her havde en forstilling om, at vi kunne pakke vores tasker helt ud, fordi vi ikke skulle flytte fra sted til sted, ligesom på Filippinerne. Der gik dog ikke mange dage, før den forstilling bristede. Bilen viste sig at være lidt mere kompakt, end hvad vi først havde troet, så taskerne blev hurtigt pakket sammen, og gemt helt væk. Vi har faktisk aldrig boet så meget i vores tasker, som i de her to uger.

Vores første frokostpause med god udsigt

Vi indvier køkkenet, og menuen står på pasta og kødsovs

Vi havde hjemmefra downloadet en app, der viste os hvor vi kunne overnatte gratis, og havde igennem den fundet frem til vores første overnatningssted. Det var en lille parkeringsplads ud til en sø, i en lille hyggelig by. Næste morgen, klokken 07.00, blev vi vækket af en vagt, der sagde at vi skulle skynde os at flytte os, for at stoppe de folk der havde ringet angående vores ‘ulovlige’ overnatning, og at bøden for det ville være på 200 dollar, hvis vi ikke straks kørte. Knap så god start på vores gratis overnatning, dog har vi slet ikke haft problemer med det siden, og ovenikøbet også kun overnattet gratis på nogle sindssygt hyggelige spots.

Første stop: Hot Water Beach

Stranden her er kendt for sine varmekilder, der gør at du kan grave huller i sandet, hvorefter du kan sætte dig til rette i dit varme spabad

Frederikke og Henriette kæmpede en brag kamp, for at grave et hul, der var stort nok til alle tre

Vores hjemmelavede spa blev klar – det skal lige siges at vandet på nogle spots kan blive så varmt, at det koger. Man skal derfor holde øje med bobler

Vi havde i længere tid savnet socialt samvær med andre unge danskere – vi havde derfor arrangeret et meet-up i en by noget længere syd på øen. Det skal lige siges, at vi overhovedet ikke var færdige i den del vi befandt os i, men hvad gør man ikke for lidt hyggeligt samvær samt god vin.

Drengene havde været på stedet for to dage siden, så de kendte de gode spots. Vi tog ud og aftenbadede i varmekilder

Dagen efter kørte vi igen nord på for at besøge Hobbitten Movieset. Her blev vi sendt med en gruppe ud i det flotte hobbit-terræn, hvor vi fik taget billeder foran nogle af de 48 små hobbit-huse. Inden vi kom helt ud til settet, spurgte guiden ud i vores gruppe, hvor mange der havde set filmene. Her rakte 60% af gruppen hånden op. Derefter spurgte han, hvor mange der havde læst bøgerne. Her rakte de resterende hånden op, lige på nær os tre. Vi var derfor de eneste ud af en gruppe på 30, som hverken havde set filmene eller læst bøgerne – super pinligt.

Selvom vi ikke helt kendte til filmen, fik vi stadig taget massere af billeder de steder, hvor vi fornemmede at det var populært

Vi havde en virkelig fed tur. Settet var utrolig smukt, og vores guide havde en masse sjove og spændende facts om både filmen og skuespillerne, så turen kan klart anbefales – også selvom man ikke har set filmen!

Vores næste tur gik til en lille by, som er særligt kendt for sine glowworms grotter. Her tog vi på en tur, hvor vi så de selvlysende orme, der dannede en stjernehimmel i de mørke grotter.

Pernille fik sneget et billede ind, selvom det ikke var helt tilladt

Billedet er fra google, men vi synes det levede op til det. Det var virkelig smukt

Vores næste stop var i byen Rotorua, som lugtede af æg. Overalt.

Grunden til at byen lugter så grimt, er fordi at den er kendt for sin undergrundsaktivitet

Vi tog til Rotorua Nationalpark for at opleve nogle af de lugtende spots

Et andet stort projekt i denne by var også at få Pernille til en frisør.

Når man er backpacker kan det tit være besværligt med det lange hår, da det sidder fast i rygsækken og er varmt. Derfor besluttede Pernille sig for at de lange lokker skulle af

Vi kørte igen til Taupo, hvor vi tidligere havde mødtes med drengene. Denne gang for at hænge lidt ud ved den store sø “Taupo Lake” og hygge lidt i nogle af de mange parker.

Vi tilbringer meget tid på de små, slingrede bjergveje. Humøret er altid højt i bilen. Vi er gode til at finde rundt og køre i venstre side.

Vi havde, ved søen, fundet et virkelig stort og hyggeligt overnatningssted – helt gratis. Her lå vi med udsigt over den flotte sø

Denne aften stod menuen på pastasalat. Pasta er generelt hovedingrediensen i de fleste af vores retter

Vandmelon, som en lille eftermiddags snack ude i solen

Inden vi tog videre fra Taupo, kørte vi forbi de berømte “Huka Falls”, som ligger lige ved byen.

Huka Falls

Næste stop var i den by, hvor vi skulle River Rafte. Vi havde hjemmefra set, at der skulle ligge en lille by kaldet Mokai, som vi besluttede os for at køre ind forbi på vejen. Planen var at vi ville finde et hyggeligt sted her og spise en is. Men vi kom til en helt forladt by med 3 huse og fælles lokum.

River Rafting

Mega fed og sjov oplevelse, men ikke så vildt som forventet

Planen var herefter, at vi ville overnatte i byen for at tage på en trekking tur i den store og kendte national park “Tongariro”. Afgangene for denne tur var dog aflyst pga. dårligt vejr.. Derfor kørte vi til Wellington, hvor vi havde googlet også til en masse billige/gratis indendørs aktiviteter pga. det dårlige vejr.

Vi ankom til Wellington om eftermiddagen og startede ud på et museum, hvor man kunne lære en hel del omkring New Zealands historie

Dagen efter blev det tid til vores ugentlige bad. Denne gang opgraderede vi, og tog derfor en tur i spa inden selve badet

Billede fra køkkenalrummet. Da vi tilbringer så meget tid i vores kære bil, har alle de forskellige dele fået huslige navne, så det rigtig kan føles som et hjem

På grund af det noget koldere vejr, som ramte os i Wellington, besluttede vi os for at sove sammen alle tre i vores tagboks, så vi på den måde kunne holde varmen lidt bedre. Helt vildt hyggeligt og helt vildt snævert

I takt med vores bad besluttede vi os for, at slutte vores rejse på Nordøen af med et brag. Vi tog tøj og make-up med i svømmehallen, hvor vi gjorde os klar. Herefter spiste vi en gang bøfmadder (som forresten er blevet en meget populær spise hos os efterfølgende) og ramte så byen.

Sådan her ser en god bøfmad ud – kan klart anbefales!

Det var meningen, at vi ville have overnattet inde i byen, så det var nemt at komme til bilen efter byen – men alle pladser var optaget. Plan B blev derfor at overnatte et godt stykke udenfor byen og blaffe derind, så vi kunne spare en taxatur. Her ser i er billede af blaffermorfar, der var så venlig at køre os helt ind til Centrum

I New Zealand må man ikke opholde sig på nogle barer uden et gyldigt ID, som her i landet skal være dit pas. Frederikke og Henriette havde heldigvis begge pas med, Pernille måtte derimod nuppe en taxa tilbage til bilen for at hente pas, og derefter til byen igen. Det kostede lige omkring 300 kroner, så så var den bytur skudt igang.

Efter Pernilles lille upser gik det ellers der ud af. Vi pubcrawlede, købte drinks og fandt venner.

Gik herefter over i en kande lokal øl hver

Og endte i rigtig godt humør, her med en lille gruppekrammer på dansegulvet

Da det blev tid til at tage hjem, blev Henriette og Frederikke enige om at en lille godnatsnack var på sin plads. Vi tog på Burger King hvor vi efter længere tids forhandlinger fik lov til at købe én af hver fra menuen for sølle 700 kroner. Pisse god ide!

Dagen efter vågnede vi op med slemme tømmermænd, samt et køleskab og en seng fyldt med burgere.

Vi tilbragte hele den sidste dag i soveværelset og tog dagen efter færgen til Sydøen, hvor den nu står på mange flere oplevelser, som I kan læse om i det næste afsnit 😉

STEMNINGSBILLEDER:

Frederikke og Pernilles første Pepsi Max i tre uger.

Bøfchef havde fået dårlig bøf til aftensmad

120 km gennem ingenting. Sådan her ser det ca ud hver gang vi kører. Pisse meget natur og absolut ingen mennesker

280 kilometer uden at dreje, havde virket noget mere overskueligt hvis det var på motorvej, men vi tager strejkningerne i bjergene

Filippinerne del 2: Bohol

Efter ca. 12 dage på Cebu, gik turen videre til øen Bohol, hvor vi sejlede til – endnu engang gennem en god dealer, hvor vores pris var billigere end de andres på båden.

Vi havde booket en overnatning på noget de kaldte “Seaside Resort” (lyder lækkert, ikke?) Her blev vi altså noget skuffet! Det, som skete var, at vi skulle sove 3 i én seng, sammen med en halv myretue, vanddråber fra loftet og en kæmpe edderkop lige ved vores hoveddør….

Hytten ser måske meget hyggelig ud udefra, men nej.

Efter en halv skrammende nat tog vi videre til ørens storby, Tagbilaran. Her havde vi, efter erfaring, booket én overnatning, som vi valgte at udvide til 3 overnatninger.

Da vi fandt ud af, at her ikke nogen former for dyr i sengen, gik der ikke længe før vi bredte os ud og følte os hjemme

Lige om hjørnet lå et sædvanlig gadekøkken med ALT fra kyllingen på spyd (fødder, tarme, hoveder, bryst osv.) En aften købte vi en ordentlig stak kylling med hjem på værelse

På anden dagen tog vi ud for at finde et sted, hvor vi kunne leje scootere, da vi havde hørt dette skulle være den nemmeste måde at komme rundt på øen.

Den første dag med scooteren kørte vi til Loboc, hvor vi besøgte Chocolate Hills og de små spøgelsesaber, som øen bl.a. er kendt for. Til sidst kørte vi til The Man Made Forrest, som eftersigende skulle være lavet af mennesker.

De små spøgelsesaber (Tarsiidae) som er på størrelse med en hånd

The Man Made Forrest, som var meget smuk at køre igennem på scooter

Vejene hernede er rigtig lort! Så selvfølgelig punkterede vi en scooter. Heldigvis kostede det kun 7 kr. at få den fikset.

Vores tøj trængte efterhånden til at blive vasket, så det fik vi også gjort.

Efter Tagbilaran tog vi videre til Loboc, da flere af vores oplevelser/ture lå her i nærheden.

Paddleboarding

Vi fik strenge ordre på at sejle på midten, så vi ikke fik kokusnødder i hovedet

Paddleboarding var rigtig sjovt den første time, hvor vi var friske og havde medvind. Men vi må indrømme, at stemningen blev lidt presset på vej hjemad, da armene var møre og vi havde modvind. Alt i alt var det dog en virkelig hyggelig og smuk tur – og vi var faktisk overraskende gode!

Under vejs havde vi et lille pitstop, hvor vi kunne bade i solen.

Zipline

Vi var lidt nervøse for turen inden, men det viste sig faktisk at være en super hyggelig og behagelig tur, dog med en knap så behagelig slutning i og med, at det var op til en enkeltmands armkræfter at bremse os, da vi kom med ca. 70 km/t mod enden (han sad bare på en stol og så lidt træt ud)

1,2,3 grim med hjelm!

Hanging Bridge

En halv ustabil bro lavet af bambus

Floating restaurant

En flydende restaurant gennem Loboc flod med lokal og international buffet samt live musik.

På turen holdte vi ind for at se en flok små lokale piger/kvinder optræde med sang og dans

Hernede holdte de også valentine den 14. feb. Vi havde planlagt, at vi skulle have god mad og lokal øl.

Den filippinske “national-øl”

Den sidste tid tog vi til øen Panglao, for at nyde de lækre strande og tage på øhop.

Øhop klokken 6 om morgen, så vi kunne se delfiner, men de sov.

Snorkling, hvor vi svømmede med Hr. skildpadde

Der var fyldt med forskellige søstjerner og søslanger mm.

På Panglao havde vi booket os ind på et hostel kaldet “Panda House”, hvad vi ikke havde fanget ud fra navnet var, at det var er hostel for kinesere!! Hvilket betød, at vi var de eneste uden skæve øjne.

Her på filippinerne findes der altså IKKE varme bade! MEN den 16. Februar fil vi vores første, eneste og sidste varme bad på filippinerne!

En anden form for at spise kylling er deres meget populære helstegte kyllinger. Her fandt vi et hyggeligt sted, til billige penge, hvor vi et par gange delte en kylling og 3 kopper ris.

Vi havde hørt/læst om en lille ø lidt væk fra Bohol ved navn Siquijor. Øen er kendt for at være mystisk og et sted filippinerne tager hen for at blive healet. På øen havde vi booket et lidt specielt værelse (se billeder)

På øen lejede vi igen scootere, som kunne fragte os hele vejen rundt på øen, da den ikke var særlig stor.

Den første dag kørte vi ud til et vandfald, som lå tæt på det guesthouse, vi boede i. Samme dag tog vi også ud og besøgte det “healende træ”, som lå ved en lille fiskedam, hvor vi kunne få renset vores fødder.

Vi sluttede dagen af med at køre ud til en dansk restaurant, som var kendt for sine kæmpe burgere!

Rigtig gættet – HELLO KITTY!!! Alt lige fra toiletpapir til loftbrædder var i lyserødt Hello Kitty tema💓

Hygger på en tømmerflåde ved vandfaldet

Kæmpe burger på dansk restaurant

Sidste dag på Siquijor tog vi ud på en hyggelig strand med vandaktiviteter.

Efter et par dage på den lille ø Siquijor, sejlede vi direkte tilbage til øen Cebu, hvor vi i sin tid startede. På Cebu sluttede vi af med at shoppe lidt i et mall, og spise en lækker dessert. Vi havde også booket et hostel værelse for endelig at få lov til at sove på noget der var lidt blødt 🙂 Hernede er en madres nemlig det, som vi derhjemme vil kalde et liggeunderlag.

Uuuups !

Gode senge inden en rejse på 30 timer…

STEMINGSBILLEDER:

Der er altid plads til én mere i busserne, og vi er altid de eneste med lyst hår og hvid hud.

Alona Beach, som vi har tilbragt et par dage på

Vi er vilde med baby dyrene

Pernille kan godt lide at sove lidt længere, så Frederikke og Henriette havde været inde i byen og hente morgenmad. Hun sov stadig da vi kom tilbage.

Stadig de eneste lyshårede

Vi sidder nu i lufthavnen på vej til New Zealand, med en 30 timers rejse i vente.

Vi glæder os til god kommunikation, morgnen uden hanegal og hunde gøen klokken 5 om morgenen, til varme bade og blødere senge!

😎

Filippinerne del 1: Cebu

Klar til afgang!!!Ventetiden i lufthavnene var lang, men humøret var højt.

Første “strandbillede” blev taget i Dubai lufthavn, som forresten er en stille lufthavn, hvilket gjorde at vi næsten ikke nåede flyet til Manila

Pernille er meget glad for hendes lyserøde rejsesæt

Vi ankom til Manila, hvor vi skulle sove på et hostel med 5 andre backpackere. Egentlig var det er meget hyggeligt sted, men vi var ikke så vilde med selve byen, så vi bookede et fly til øren Cebu allerede morgnen efter.

Vi havde hørt at Cebu skulle have nogle lækre strande – hvilket vi VIRKELIG godt kunne bruge! Det viste sig, at INGEN af taxachaufførene vidste, hvad en “Beach” var?!? Vi måtte derfor køre med 3 forskellige taxaer og en minibus før vi til sidst endte op på pisse lille lokal strand, hvor vi oveni skulle betale for at være der.. Vi blev på stranden i ca. 2 timer, fordi det blev overskyet idet vi kom.

Hvad vi troede skulle være en hurtig og nem tur til stranden blev i stedet en lang dag med 4-5 timer i taxa.

Eftersom vi kom direkte fra lufthavnen måtte slæbe alle vores ting og store tasker med på stranden

Efter stranden blev vi fragtet til Cebu City på scooter, hvor vi efter en laaaang dag havde fundet et lækket hotel til kun 50,- pr. nat. Humøret var godt igen!

På hotellet kunne Henriette høre en underlig larm ude foran vores værelse. Dette viste sig at være et meget skræmmende drageoptog i forbindelse med det Kinesiske nytår.

Efter Cebu City, rejste vi videre sydpå til en by der hedder MoalBoal. Her havde vi booket en nat på et pensionat/guesthouse. Vi ankom sent om aftnen, til et tomt hus, så første indtryk var lidt uhyggeligt. Da ejeren kom, fik vi at vide, at der var overbooket, så vi skulle derfor flytte op til noget de kaldte et slot. Vi blev kørt derop på ladet af en truck, og fandt hurtigt ud af, hvorfor de kaldte det et slot. Huset lå langt ude på landet, det var tre etager, og vi havde stort set alle tre for os selv. Dem der boede der, hjalp os med alt hvad vi havde brug for, og ville helst ikke have at vi foretog os noget selv, uden deres hjælp.

Dette var det første hus vi ankom til, hvilket viste sig at være meget mere hyggeligt i dagslys.

Efter to nætter på “slottet” valgte vi at sove en nat på pensionatet. Vi kom til at snakke rigtig godt med ejeren, som vi nu kalder “mor nummer 1”. Hende og hendes mand var de sødeste mennesker. De hjalp med alt, hvad vi havde brug for og lidt til.

Et typisk hus på Filippinerne, så vi forstår godt, hvorfor vores hus bliver omtalt som “Slottet”.

Morgenmad i en hyggelig pavillon på “Slottet”

“Slottets” tjenere, som vartede os op i hoved og røv!

Efter lang tids søgen i og omkring Cebu City, fandt vi endelig en lækker strand i MoalBoal. White Beach.

Vi ville prøve at have vores første snorkeltur.

På stranden faldt vi for de meget små og søde piger, der kom for at sælge os armbånd. Vi købte alle tre et. Hihi

På vores anden dag i MoalBoal tog vi en tur til Kawasan Falls, som er en af de mest populære vandfald på Filippinerne. Vi troede vi skulle på en kanotur, da turen inkluderet trecking og canyonering. Det viste sig dog at være en kanotur uden kanoer. Vi skulle gå en lille halvtime op til den å der førte til vandfaldet. Herfra skulle vi så gå/svømme/hoppe langs med/i åen frem til vandfaldet. Det tog ca 3 timer. Det var en vildt fed tur, hvor vi fik taget en masse billeder men også videoer med vores gopro, som beskriver hele turen meget bedre.

Klar til afgang mod Kawasan. Vi fik alle udleveret en vest og en hjelm.

Puuuh en masse vand i vores små hoveder.

Halvvejs gennem åen tager guiderne fat i os en efter en, og siger at vi skal vende os med ryggen til og flyde. Ingen af os ved helt hvad der foregår, men guiderne har været rigtig gode igennem hele turen så vi vender os om og lægger os på ryggen. Vi flyder ca. 5-10 sekunder med hovedet først, og ender ved et lille fald, hvor vi forsvinder ned og lander pladask i vandet. Sådan fortsætter hele turen, med en masse små overraskelser, mega grineren.

Gennem hele turen var der en masse hop i forskellige højder. Det første hop var på 3 meter, derefter kom der et på 6 meter, hvor vi skulle springe ned mellem to halvtætte klipper. Efter det kunne vi hoppe 10 meter og til sidst var der et spring på 12 meter. Vi hoppede alle tre dem alle sammen.

Efter Kawasan i MoalBoal tog videre til Oslob. Her tjekkede vi ind hos mor nummer to “mutti”. Vi boede på et dorm lige ned til vandet. Vi havde fundet er vandfald mere som vi gerne ville hen og slappe af ved. Vi fandt to særliger som tilbød og køre os ud til vandfaldet, vi vidste dog ikke at det også betød at de skulle ligge sammen med os hele dagen. Det kostede ca 60 kroner for en tur til vandfaldet med to privatguider.